Jeg havde i graviditeten kontaktet Birthe med graviditetsgener bl.a. kvalme med rigtig godt resultat.
Det var derfor oplagt, da min søn var en sulten dreng, og det kneb at mætte ham med min brystmælk at kontakte Birthe igen. Særligt i perioder med lidt søvn var det et problem. Birthe gav mig akupunktur, og som erfaren sundhedsplejerske vejledte hun mig omkring amningen. Jeg følte mig i trygge hænder.
Umiddelbart efter behandlingen blev jeg meget træt og nuppede en middagslur sammen med sønnike. Da jeg vågnede igen, var der ualmindelig meget mælk. Jeg fulgte de gode råd om amningen, og det har bare fungeret siden.
Jeg havde også problem med tørre slimhinder efter fødslen, havde svært ved ligesom at blive mig selv igen, hormonelt og følelsesmæssigt. Så jeg kontaktede igen Birthe, og efter en enkelt behandling fik jeg det meget bedre, det var som om jeg ”fandt mig selv” igen.
Jeg kan på det varmeste anbefale at få akupunkturbehandlinger for gener i graviditeten og til de problemstillinger, der dukker op i barselsperioden. Det giver meget mere overskud til at være en god mor.
Mathilde Dahl